Hver eneste lille ridse er blevet slebet væk, og gulvet er blevet lakeret med en præcision uden lige. Dine trægulve står fuldstændig skarpe og skinnende. Men så kommer bekymringerne. For hvordan sikrer du, at dine gulve forbliver som nylagte i så lang tid som overhovedet muligt? 

Læs med, når vi gennemgår de bedste tips og tricks til at vedligeholde dine flotte, nyslebne trægulve, og nyd den nye flotte farve og struktur selv efter flere års brug. 

Indholdsfortegnelse

Dine trægulve er nyslebne og nylakerede – hvad nu?

Uanset varigheden og hvor dygtige og effektive dine gulvslibere end er, så er det naturligvis et større renoveringsprojekt at skulle klargøre hjemmet til en fyldestgørende gulvafslibning

Derfor er det heller ikke så underligt, at du for alt i verden vil beskytte resultatet og gulvets udseende nøjagtig som det er: nyslebet, nylakeret og fejlfrit. Det hjælper selvfølgelig, at du altid kan få gulvet slebet til en super god pris, men hvad kan du ellers selv gøre for at holde dine trægulve velplejede i mange år fremadrettet? 

De første 48 timer er alt afgørende for det endelige resultat

Man skulle måske tro, at når gulvet først er færdiglakeret, ville det være muligt at benytte rummet igen, men det kan have store konsekvenser at være utålmodig. De første 48 timer efter lakeringen er nemlig essentielle for det endelige resultat af dine nye trægulve. 

I de to døgn skal gulvene have lov til at “lægge sig” og hærde helt uforstyrret. Derfor er vores bedste råd, at du og familien undgår:

  • Fuldstændig at betræde gulvet 
  • At sætte nogle former for møbler tilbage i rummet
  • At rulle tæpper og måtter ud 

Selv efter to dage kan det være en god idé at prøve sig frem og sætte mindre tunge møbler på plads og sikre at de ikke efterlader mærker eller ridser i gulvet. 

Hvordan kan du skåne dine trægulve fra hverdagens trivielle slid?

Har du haft trægulve i lang tid, ved du med sikkerhed også, at de tager imod ridser, snavs og pletter hen over årene. Med møbler, der slæbes frem og tilbage, kæledyr, børnelegetøj og fester med marcherende høje hæle, skal dine trægulve holde til lidt af hvert. 

Heldigvis er der meget, som du selv kan gøre for at forebygge ridser og større skader på dine trægulve, og her får du vores bedste og mest professionelle råd til at skåne gulvet. 

Rengøring

  • Støvsug gerne dagligt, så intet snavs og skidt får lov til at grave sig ned i træet. 
  • Når du støvsuger og fejer gulvet, så husk at bruge det mundstykke, som er designet til trægulve. 
  • Vask gulvet ugentligt med en hårdt opvredet klud, så der ikke efterlades vand på gulvet, hvilket kan ødelægge og misfarve træet. 
  • Brug gerne behandlingsvenlige midler til rengøring, herunder pH-neutral sæbe, som er særligt udviklet til trægulve.   

Ridser, skader og misfarvninger

  • Hav en solid dørmåtte liggende og brug den! Husk endelig at banke den ren en gang imellem og udskift den, når børsterne er begyndt at blive slidte. 
  • Tag altid skoene af indendørs.  
  • I tilfælde af, at du har kæledyr, som hund eller kat, så husk at klippe deres negle, så de ikke ridser trægulvet. 
  • Skal du have nye møbler, eller flytter du regelmæssigt rundt på dit interiør, så løft dem i stedet for at slæbe dem hen over gulvet. 
  • Hertil kan det anbefales at bruge selvklæbende filtpuder eller glidesøm under møbler som f.eks. stole- og bordben.
  • Spilder du farvede og klistrede drikkevarer, så brug kun en fugtig klud og tør det forsigtigt op uden at gnide det længere ned i træet.

Hvis du gør alt dette, holder dine trægulve så for evigt?

Nej, desværre ikke. Selvom de nævnte råd gør en stor forskel, vil det være umuligt for dine trægulve at beholde den samme flotte glans og forblive fri for ridser. 

Det bedste, du kan gøre for dine trægulve, er at få dem lakeret, olieret eller afslebet. Det er naturligvis din beslutning, hvornår du mener, at dine gulve trænger til en gulvafslibning, men det kan virkelig gøre underværker for både materialets holdbarhed og æstetikken, at du får det gjort med nogle års mellemrum. 

Få et skræddersyet tilbud på din næste gulvafslibning

Hvis du vil have et holdbart resultat, som du kan nyde i mange år, så kontakt DinLokaleGulvsliber og få et uforpligtende tilbud på din gulvafslibning, lakering og mange andre gode behandlinger til træet i dit hjem. 

Vil du have et uforpligtende tilbud på din gulvafslibning? Så ring allerede i dag på telefon 25 28 98 88. Samtidig er du velkommen til at sende en mail eller udfylde vores kontaktformular.

Se seneste indlæg